Team Lead - IP
Vishanth.Ramakrishnan@zacco.com
+91 95 38 46 06 54
Bangalore
Business Support System Specialist
Carin.Pettersson@zacco.com
+46 76 846 43 03
Stockholm
“Den anden person er kun et skype-opkald, telefonopkald eller en besked væk”
Carin & Vishanth:
Outsourcing-projektet startede i begyndelsen af 2018, og vi tager os af en del af vores kundes patentportefølje. Vi håndterer alt arbejde – fra indlevering af patentansøgningen til den udstedes eller opgives. For at kunne håndtere så meget som muligt uden at kunden involveres, er vi nødt til at have strikse rutiner og arbejdsinstruktioner, som alle skal følge.
I begyndelsen ville kunden have jævnlige rapporter om vores arbejde, men nu er de så tilfredse med det, vi laver, at de lader os håndtere langt størstedelen af tingene for dem, uden at de behøver en rapport. Det er derfor altafgørende, at vi leverer den bedste kvalitet og er dygtige til at samarbejde, så vi ikke laver fejl. Vi ønsker, at de skal føle sig overbeviste om, at vi ordner alting for dem på bedst mulig måde.
“Overordnet er Carin ansvarlig for at sikre kvaliteten og give instruktioner, og Vishanth tager sig af at implementere instruktionerne eller processerne i teamet. Da Carin har udstrakt erfaring med paralegal-systemet, og Vishanth har erfaring med at håndtere outsourcing-projekter fra sit tidligere job, komplementerer vi hinanden godt.”
Vi arbejder hele tiden på at tilpasse vores rutiner, og vi brainstormer ofte med hinanden om, hvordan vi kan gøre processerne nemmere og så omkostningseffektive som muligt for kunden.
Carin & Vishanth:
Afstanden mellem os er ikke noget problem. Uanset om det haster eller ej, så er den anden person kun et skype-opkald, telefonopkald eller en WhatsApp-besked væk. Vi har mødt hinanden personligt i Stockholm og i Bangalore, og det er selvfølgelig nyttigt, når du arbejder tæt sammen på et stort projekt, at kende hinanden lidt bedre. For ikke at sige hyggeligt! Andre konsulenter, der arbejder på projektet, arbejder på forskellige kontorer i Sverige, Danmark og Tyskland, ud over Indien, så vi er generelt vant til og gode til at samarbejde på afstand.
Carin håndterer Zaccos system ekstremt godt, og jeg var heldig, at det var hende, der skulle oplære mig i systemet og i de øvrige værktøjer, vi bruger. Hun er desuden en erfaren paralegal og har været hos Zacco i lang tid, så man får det indtryk, at der ikke er noget, hun ikke ved! En af de bedste ting ved vores samarabejde, er at hun har lavet en arbejdsbeskrivelse, som vi alle følger, så alle til enhver tid ved, hvad de skal, og hvordan vi skal håndtere sagerne. Det fungerer rigtigt godt.
Vishanth er virkelig god til at få teamet til at følge nye instruktioner, svare på deres spørgsmål og generelt blot være der for dem. Han har mange ideer om, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og bedre, og han ved meget mere end mig om, hvordan tingene fungerer juridisk i Indien eller i USA. Vi har forskellige styrker, og jeg tror, at det er det, der får vores samarbejde til at fungere så godt.
GO TO Vishanth Ramakrishnan
Candidate database
SIGN UP for our job agent