Andreas Pihlstrand - Zacco

Andreas Pihlstrand

Senior Software Consultant

+46 8 59 88 72 32 / +46 72 155 27 25
andreas.pihlstrand@zacco.com

Stockholm

Software-udvikler, ansat hos Zacco siden 2017:

“Da jeg blev ansat hos Zacco, så var det fordi jeg kunne se mulighederne for at kunne arbejde med R&D-projekter for vores kunder, med den allernyeste teknologi og bidrage til at forme fremtiden – ikke blot lave om på noget, der allerede fandtes”
Jeg blev ansat hos Zacco i februar 2017 som software-konsulent, og det er nu mere end to år siden. På det tidspunkt var Zacco stadigvæk en ret så konventionel IP-konsulentvirksomhed med rådgivere inden for både patent-, varemærke- og designbeskyttelse og advokater. Jeg har arbejdet som software-konsulent siden slutningen af 1990erne, så jeg kunne bidrage med solid erfaring og anciennitet til teamet, da jeg begyndte her.

Nuværende stilling og opgaver

Jeg har to roller: Min rolle er først og fremmest at arbejde som konsulent i vores Secure Development-team, hvor jeg lige nu arbejder med en opgave hos en kunde, der udvikler og sælger produkter til at håndtere besøgende på en hjemmeside. Min anden rolle er at være team manager for vores software-konsulenter i Zaccos region “Sweden East & North”. Mine teammedlemmer arbejder med softwareudvikling, kvalitetssikring og projektledelse.

Om at komme ind i den immaterialretslige verden

Da jeg startede hos Zacco, var jeg en af de første software-konsulenter, der blev ansat i regionen. Det var et resultat af Zaccos nye strategi om at udvide perspektivet på IP.
“I dag er digitalisering en af de største drivkræfter i udviklingen af morgendagens forretning. Vi skal alle være opmærksomme på kompleksiteten af den og vi skal kunne navigere mellem risici og muligheder i et landskab i konstant forandring.”
Man kunne godt forestille sig, at jeg ville blive anset som noget af en outsider i IP-verdenen, men jeg blev både overrasket og taknemmelig over, hvor venligt og interesseret jeg blev modtaget af mine kolleger uden for Software. De var oprigtigt interesserede i mit arbejde og min baggrund, og jeg følte mig accepteret lige med det samme.

Secure Development – hvad er det?

For mig betyder Secure Development, at vores software-konsulenter bidrager med en række kompetencer inden for sikkerhed, som f.eks. sikker kode, og tilstræber en udviklingsproces, hvor sikkerhed adresseres gennem hele processen, ligesom der er opmærksomhed på de digitale aktiver, der skabes i processen. For eksempel ser vi på, hvilken type data der genereres. Hvem ejer dataene? Hvor gemmes de? Hvis vi håndterer persondata, så skal vi sikre, at vi overholder GDPR-forskrifterne. Og hvis vi beslutter os for at bruge Open Source-Software, skal vi sikre os, at vi forstår opbygningen af licenser og har en korrekt procedure for at arbejde med Open Source Software.

Min drømmeopgave

Da jeg blev ansat hos Zacco, så var det fordi jeg kunne se mulighederne for at kunne arbejde med R&D-projekter for vores kunder, med den allernyeste teknologi og bidrage til at forme fremtiden – ikke blot lave om på noget, der allerede fandtes. Hos Zacco kan vi tilføje nye dimensioner til vores tværgående udviklingsteams ved at inkludere IP-eksperter og Cyber Security-specialister og derved gøre, hvad vi kan for at sikre og beskytte alt af værdi. Det er den slags opgave, jeg gerne vil være en del af.

Kompetencer, jeg bruger hver dag

Som udvikler kan jeg bringe den store erfaring i spil, som jeg har fået med .NET-udvikling siden 2001. Jeg har gjort stort set alt, hvad der kan gøres med .NET, og den erfaring kombineret med mine kompetencer inden for sikker softwareudvikling er min vigtigste kvalifikation.

Det perfekte match med Secure Development

Hvis du er en positiv person, der kan lide at arbejde med meget kompetente kolleger, og du forstår og værdsætter vigtigheden af sikkerhed, når du udvikler software, så vil du være et fantastisk supplement til vores team. Hvis du kan se dig selv i denne beskrivelse, så vil du være blandt ligemænd: vi har høje standarder!

Kodens magt

Alle burde kunne forstå kode! Vores dagligdag bliver i stigende grad digitaliseret og alt kobles sammen, så du bør som minimum have en grundliggende forståelse for, hvordan ting fungerer og interagerer. Programmering hjælper. Og jeg tror, at i fremtiden vil langt de fleste mennesker vide, hvordan man skriver kode. Det vil med stor sandsynlighed være et almindeligt krav, og allerede i dag lærer børn grundlæggende programmering i skolen. Uddannelsesprogrammerne vil bare blive mere og mere avancerede i fremtiden.
GO TO PROFILE

What do our people say?

  • Partner
    Patent Attorney
  • Sarpsborg, Oslo, Bergen, Stavanger
Read full interview
  • Partner, London and South
    European and UK Patent Attorney
    Ph.D., M.Sc.
  • Guildford
Read full interview
  • Head - Human Resources, Region India
  • Bangalore
Read full interview
  • Regional Manager Digital Brand Denmark, Germany and Norway
  • Copenhagen
Read full interview
  • Regional Director, Sweden West European Patent Attorney
  • Gothenburg
Read full interview
  • Senior Partner Master of Law European Trademark and Design Attorney
  • Copenhagen
Read full interview
  • Senior Partner
    Patent Director, Region Denmark & Sweden South
    European Patent Attorney M.Sc.
  • Copenhagen
Read full interview

Candidate database

Register your
CV and application

SIGN UP for our job agent

Keep yourself updated with our latest jobs